Genbrugsguiden - Stofservietter

Første fredagsindlæg med inspiration til genbrug i hjemmet kommer her. Det skal være nemt at anskaffe sig og nemt at lave.


Jeg elsker genbrug af mange årsager. Jeg synes der er så mange smukke gamle ting, der netop med sin patina giver dem historie og unikum. Det er en spændende jagt at lede efter fine skatte, man kan spare viiiildt mange penge, man kan bruge tingene direkte eller personliggøre dem OG absolut ikke mindst - det er så utrolig godt for miljøet at trodse 'køb og smid væk'-kulturen, der indeholder mange miljøskadende processer i produktion, transport og kemibrug.

Jeg håber jeg kan inspirere bare nogle få og gerne flere til at bruge mere genbrug i hjemmet og se potentialet i de smukke gamle ting både til sig selv og som gave til andre.


Stofservietter

Mål dugen op og regn ud hvor mange stofservietter du kan få på hver led. Mine lyserøde blev 52x52 cm og de gule 42x42 cm. Der kom 8 ud af hver slags.

Klip blot et lille stykke ind med en saks og riv så stoffet fra hinanden. Så bliver det fuldstændig lige og følger vævningen i stoffet.


Fold kanten ind to gange på bagsiden og sy lige ud. Du kan sætte nåle eller folde ind undervejs i syningen. Husk at sy lidt frem og tilbage i hver ende, så der på den måde bliver hæftet ende.


Klip snorene af og vupti, så har du stofservietter.

Dukkedyne

Bliver det lidt rester tilbage af stoffet kan man f.eks. sy dyne og pude til dukken.

Har du nok stof folder du det ret mod ret, så den ene ende ikke skal sys. Jeg var nødt til at bruge en anden stofrest til den ene side af dynen og til hovedpuden. Så lægger man de to stykker stof i lige store størrelse - målt efter dukke sengen - ret mod ret.

Sy lige ud langs kanten. Lad 5-7 cm stå åbent. Sy lidt frem og tilbage i hver ende for at hæfte ende. Vend så posen/dynebetrækket om via hyldet, så retsiddn kommer ud og fyld med vat, pudefyld, en dyne, filtrester klippe i små stykker eller hvad du nu har liggende. Køb evt. en brugt pude når du kommer dugen og brug indholdet. Sy den lille åbning sammen.

Gør på samme måde med en lille pude.



Måske er du ferm til at sy. Så er det klaret på ingen tid og resterne af stoffet kan blive til tasker og dukketøj mm.

Er du ny på symaskinen, så håber jeg du vil prøve at kaste dig ud i at tråde nålen og se hvor hurtigt du faktisk har et produkt i hænderne.

#jennyfromtheblogdiy

Del meget gerne dine kreationer med hashtagget så vi kan inspirere hinanden.

Synes godt om

Kommentarer